Team

Vi inviterer dig til møde andre kreative unge, der interesserer sig for det samme. Skriv til os og fortæl kort hvad du interesserer dig for, så teamer vi dig op med ligesindede unge.

Skriv til os!

Når du skriver til os her, på Facebook eller info@showup.dk, kommer du i kontakt med os bag showUP. Læs mere om nogen af vores koordinatorer længere nede på siden.

Vi teamer dig op med en ung i Vestjylland alt efter din interesse det kan være en der dyrker dans, musical, drama, musik, teater, film, billedkunst, skulptur, poesi, design, forfatterskab, entreprenørskab etc. Ambassadørerne har allerede stor erfaring med at dyrke en kunstnerisk gren, og går måske allerede på Dansk Talentakademi. De ved rigtig meget om hvordan man kommer igang og hvad der rører sig. Er du nysgerrig på at høre mere?

ShowUP Teamet

Anton
Koordinator - Danser

Anton har danset siden børnehaven, hvor han gennem flere år var med til det københavnske karneval. Sidenhen har han danset alt fra hiphop og disco til moderne dans. Anton har, på Dansk Talentakademi, bla. studeret moderne dans og klassisk ballet. Anton er en del af dansekompagniet ”One Week Dance Company”, som han har lavet flere forestillinger med. Anton har også egne projekter kørende, hvor han blandt andet koreograferer og laver film.
Anton brænder for det unge kunstneriske og kulturelle miljø i Vestjylland, og han vil gennem ShowUP støtte børn og unge i at udleve deres kreative evner.

KONTAKT: antonthomsen@workmail.com
HJEMMESIDE: antonthomsen.myportfolio.com
INSTAGRAM: @antonsthomsen

Camilla
Redaktør - Designer / Grafisk Designer

Camilla har altid tegnet og været kreativ. Hun har stor interesse for design og kommunikation derigennem. Hun arbejder med visuel kommunikation, der bl.a. består af analoge og digitale illustrationer, maleri, opsætning og typografi.
Camilla ønsker, igennem ShowUp, at blive del af kreative projekter og være med til at skabe fokus på kunst og kultur for især unge. Derudover ønsker hun at udvikle sig yderligere som designer, og undervejs møde en masse kreative mennesker og få skabt et kreativt fællesskab og kontakter.

KONTAKT: cnn1999@outlook.dk
DESIGN INSTAGRAM PROFIL: @by.cnn
INSTAGRAM: @camilla_nnielsen

Stine
Redaktør - Skuespiller

Stine er en kreativ sjæl med interesse inde for skuespil, dans, kunst og musik. Hun har dyrket teater det meste af sit liv og har gennem dette udviklet evner inde for kommunikation, interaktion og performance. Hun er udadvendt og klar på at tage enhver opgave op med et smil og den rette indstilling.
Stine håber på, gennem ShowUp, at blive en større del af et kreativt miljø og kunne bidrage til at udvide andre unge menneskers kreative horisont ved hjælp af kunst og kultur. Samtidig glæder hun sig til at arbejde sammen med andre engagerede talentfulde unge mennesker og opbygge et netværk af muligheder.

KONTAKT: stineand03@hotmail.com
INSTAGRAM: @stineandersen_dk

Nicoline
Koordinator – Kunstner

Nicoline brænder for at formidle historier alle steder hun kan. Siden sine første skridt på de skrå brædder, har hun, i en vekselvirkning mellem undervisning og musical- og teaterproduktioner, arbejdet på at dygtiggøre sig indenfor dette område.
Hun er desuden selvstændigt skabende indenfor et bredt kunstnerisk felt, bl.a. sangskrivning, dramaturgiske tekster og prosa, og har gennem en årrække tegnet og illustreret for både virksomheder og private.
Nicoline håber i ShowUp, at kunne være med til at bygge bro mellem det kunstneriske vækstlag og den almene vestjyske befolkning.

KONTAKT: nicolinehammerjohnsen@gmail.com
HJEMMESIDE: www.nicolinejohnsen.dk
INSTAGRAM: @nicolinejohnsen

Christina
Koordinator - Musiker

Christina har spillet musik det meste af hendes liv og startede med at skrive sine egne sange som 12 årig. Hun udgør den ene halvdel af duoen "La oh" hvor hun er sanger, sangskriver og producer. Gennem årene har hun samlet erfaringer gennem deltagelse i forskellige projekter og arrangementer.
Christina håber ved hjælp af ShowUP at kunne bidrage til det kunstneriske miljø og være med til at få sat nogle kunstneriske og inspirerende arrangementer på benene.

KONTAKT: christinagramstrup@gmail.com
INSTAGRAM: @christinagmadsen

Mads
Koordinator - Musiker

Mads har spillet og skrevet musik det meste af sit liv. Han er den ene halvdel af duoen “La oh” hvor han er sangskriver, guitarist og producer. Gennem forskellige musiske konstellationer og projekter, har han opnået erfaringer med at arbejde med opsætning af arrangementer og projekter.
Mads håber på ved hjælp af ShowUP, at kunne bidrage til at skabe et kunstnerisk fælleskab med andre dygtige unge mennesker, og skabe og afvikle nogle fede kultur arrangementer.

KONTAKT: mads.k_svingholm@live.dk
INSTAGRAM: @mads_kronborg_

Isabell
Redaktør - Skuespiller

Isabell er helt ny inden for faget. Hun søgte impulsivt ind på Dansk Talent Akademi i Holstebro, grundet hendes enorme drive for kreativitet og samarbejde mellem kunstarter. Hun elsker skuespil, og har gennem DTA opdaget hvor kæmpe stort og spændende et fag det er, og derved, med en impulsiv beslutning, sporet sig ind på hvad hun vil restens af sit liv.
Isabell ønsker, gennem ShowUp at kunne nå ud til de unge som ikke umiddelbart har modet til at deltage i kunstneriske projekter og arrangementer.

KONTAKT: moskjaerisabell@gmail.com
INSTAGRAM: @isabellmoskjaer

Joshua
Koordinator - Danser

Joshua har beskæftiget sig med dans det meste af sit liv, og også studeret det. Joshua sidder aldrig helt stille da han udover at danse også styrketræner, øver sig på sin guitar, eller er i selskab med andre. Joshua er blevet en del af ShowUP fordi han synes det er rigtig sjovt at kordinere festivaller og events og han drømmer om at lave store festivaller og events i hans fremtid. Han ser ShowUP som en kæmpe mulighed for at begynde på de drømme.

KONTAKT:
kasper.wright@gmail.com
INSTAGRAM:
@whoiiswright

Signe
Koordinator - Skuespiller

Signe er organisatiorisk stærk iværksætter og koordinator. Hendes baggrund i det kreative miljø har givet hende en bred forståelse for, hvilke kompetencer der er vigtige indenfor forskellige brancher og ikke mindst har hun afprøvet funktioner hele scenen rundt, i form af både lys, stagehand, programsalg, foyer, koordinering, booking, performances og meget andet. Passionen for kultureltiværksætteri og arbejdet med koordinering og ledelse ligger dybt i hende. Samarbejdet og mødet med kunstnere, publikum, arrangører og aktører er blot en af hendes mange styrker.

KONTAKT:
signesoenderholm02@gmail.com
INSTAGRAM:
@signesoenderholm

Skriv til os her

Vil du være en del af vores team?

  Unge skabere - fællesskabet

Brænder du for en kunstnerisk udtryksform? Eller vil du repræsentere et kreativt miljø i dit område? Har du en fed idé eller er du allerede i gang med et projekt?

Vil du være med til at gå i front og vise andre unge vejen, så send os en mail på info@talentakademi.dk og hør mere om at blive en del af vores team. Her får du mulighed for at sparre med professionelle kræfter, møde andre unge ligesindede og få erfaring med at planlægge events, arbejde med SoMe og kreative happenings igennem showUP.

  Online netværks-tribes

Det kan være svært at finde ligesindede på tværs af kommunegrænser, men på nettet kan vi nemt møde hinanden i online netværk. Er du en del af en Facebook-gruppe eller et forum for unge, der dyrker og arbejder med en kreativ interesse og som andre unge kan blive en del af?

Vi vil meget gerne formidle jeres online mødeplatform. Send os et link på info@showup.dk til jeres digitale mødested og fortæl gerne lidt om hvad I laver og hvem der kan være med.